Dansk Slager Parade 2019

Dato:fredag d. 15. februar 2019
Tidspunkt:kl. 20:00

Detaljer:

Dansk Slager Parade 2019

 

2019 byder på endnu en stor oplevelse for alle elskere af dansktop og slager musik. Turnéen over dem alle, kommer nemlig endnu engang til Sønderborg. Igennem 22 år har Dansk Slager Parade optrådt over hele Danmark med nogle af de største navne indenfor genren. 2019 bliver hellere ingen undtagelse, men byder dog på overraskelser, da et par af landets helt store kvindelige revykunstnere indtager scenen. Begge er de blevet hædret med Årets Dirch og andre hædersbevisninger. De er begge fremragende sangerinder, og det bliver det som publikum kommer til at opleve når Pernille Schrøder og Anne-Karin Broberg indtager scenen.
Bjørn Tidmand er manden med flest slagerhits igennem årene, han medvirker også i showet sammen med manden med de gamle bukser, Bjarne Lisby, der for første gang er med i Dansk Slager Parade. Louise Espersen kender mange sikkert fra DK4, hvor hun sang sig til tops. De bakkes alle op af Klaus & Servants, og Karin Strand-Holm styrer showet som konferencier.
Det er altid rart at haven noget at glæde sig til - og uden at løfte sløret for alt, hvad der kommer til at gå for sig på scenen, kan publikum glæde sig til at "Se Venedig" og komme "En tur til Dublin med det første fly", hvor "Vi maler byen rød". Vi skal også høre om "Campinglivets Glæder" og synge med på "De glade år" - og selvfølgelig flyver den lille sommerfugl.
Som altid er Dansk Slager Parades kendetegn Hit på Hit på Hit - det er det, som publikum forventer, og det er det de får.

Siddepladser.
Mad/drikke før koncert, købes separat hos Hotel Arnbjerg.

kr. 279,- Incl. gebyr Book plads nu

Spisning inden arrangementet?

Start arrangementet med spisning på Brasseriet, ring og bestil bord på 75 21 11 00.

Menu til arrangementet

Braiseret oksesteg med tilbehør

Fragilite med vaniljeis og bær

229,- per person

 

Book online

Book værelse(r) eller ophold online her eller ring gerne på tlf. 7521 1100

Brasseriet logo

Spis en middag i restaurant Brasseriet, alt mens du nyder den veltillavede mad og udsigten over parken.